Bag Restaurant Babette...

Bag restaurant Babette står naturligvis et stort hold af medarbejdere, som sammen trækker det store læs, uanset om det er en stille onsdag aften eller en hektisk lørdag med store selskaber ud af huset og fuldt hus i restauranten.

I køkkenet hersker Vivi Schou, som er en af landets mest respekterede køkkenchefer, den første kvindelige vinder af champagneprisen i 2009 og ofte benyttes som dommer ved konkurrencer som f.eks. Årets Kok. 

Vivi er både uddannet tjener og kok og har arbejdet hos både Roy Hurtigkarl, Erwin Lauterbach og Søren Gericke.

Side om side med Vivi huserer et par fremragende unge kokke - blandt andet Patrick Godborg og Jesper Hansen.

I restauranten er det Henrik Pedersen, som står for vinen og ikke mindst borddækning og blomsterarrangementerne. Henrik er oprindeligt uddannet blomsterbinder - danmarksmester såmænd - og det ses altid i restauranten.

Henrik Pedersen er også manden bag Babettes særlige stil, som alle, der har været på stedet genkender - også ude på restauranter andre steder i landet, hvor der er ansat folk med Babette-baggrund - og dem er der en del af.

Med i restauranten er også Henrik og Vivis højre hånd (og medejer af Babette), Brian Jensen, som sådan set ikke oprindelig er uddannet tjener, men derimod oprindelig elektronik-mekaniker, han har dog taget uddannelsen på merit - med sølvmedalje, forstås.

Gennem årene er det blevet til ganske mange både tjenere og kokke, som år efter år gør sig gældende i toppen af branchen med både medaljer, kokkehuer og stjerner i Michelin.

Restaurant Babette



Kildemarksvej 5

4760 Vordingborg

55 34 30 30

babette@pc.dk