Om Restaurant Babette

Mange havde dødsdømt idéen om en restaurant i topklasse så langt væk fra noget som helst andet end Gåsetårnet. Men Babette ville det anderledes, og med en stædighed som humle-bien er det ikke bare lykkedes at holde sig flyvende, det er også lykkedes at svinge sig op i de højere luftlag uden at miste jordforbindelsen.

Samme ejere og samme køkkenchef siden etableringen i 1991 er en sjældenhed i den danske restaurationsbranche. Det er ikke desto mindre tilfældet hos Babette og dermed er der naturligvis sikkerhed for stabilitet.

Babette har en klar holdning til det at drive restaurant. Det handler om at give gæsterne en oplevelse, som de husker i årevis. Derfor er maden i top, vinen det samme og betjeningen i stand til at stikke fingrene i jorden og sørge for, at alle føler sig godt tilpas. Det er sikkert en del af grunden til, at Babette år efter år kan byde mange gæster velkommen tilbage.

Restaurant Babette


Kildemarksvej 5

4760 Vordingborg

55 34 30 30

babette@pc.dk