Selskaber med Babette...

Babettes gæstebud

Vi har gennem årene udviklet et særligt koncept omkring vores selskaber, så vi er i stand til at levere gourmet-menuer til alt fra et par gæster i dagligstuen over hundrede gæster i en fabrikshal og tusinde gæster i et kæmpetelt.
Det kan vi, fordi vi har lært, at meget i virkeligheden handler om planlægning og timing, når man kører selskaber.
Uanset om vi skal lægge lokaler til, eller om det skal foregå hos jer, så har vi et gennemprøvet koncept, som sikrer en god oplevelse fra start til slut.

Fra nogle få til  flere tusinde

Uanset om der skal være reception, barnedåb, konfirmation, bryllup, runde dage, skarpe hjørner, gravøl eller noget helt ottende, så er Restaurant Babette leveringsdygtig med en skræddersyet løsning, afstemt efter ønsker og behov.
2, 3, 5 elle 7 retter. Totalløsninger med alt fra lokaler over opdækning, kokke, tjenere, musik, oprydning og bøvlbefrielse eller en helt enkelt aften med en topkok, som hygger om 7 venner og lærer fra sig om råvarer, stegning, anretning og vinvalg.
Valget er jeres, for vi er nemme at danse med...