Dosmer til smartphone

Scan denne kode med din QR-scanner på din Smartphone eller IPhone og få indkøbslisten med i et handy format...

(Og brug gerne udtrykket dosmer eller dosmerseddel, som er et truet ord;-))

Stegt pighvar med kartofler

(4 personer)

1 pighvar à 1 1/2-2 kg
Klaret smør
20-25 små nye kartofler
Salt, peber

VINAIGRETTE:
1 dl muslingebouillon
1 tsk. dildfrø
1 tsk. grøn anis
4 tsk. sesamfrø
10 kogte muslinger
Hvidvinseddike

PYNT:
Dild
Estragon
Kørvel

 Skær hovedet af fisken, og del resten i 4 lige store stykker med ben. Steg de 4 stykker fisk på panden i klaret smør. Er fiskestykkerne meget tykke, så bag dem færdige i ovnen ved 150° varmluft, til fiskekødet lige slipper benet.

 Kog kartoflerne møre i letsaltet vand.

 Reducér muslingebouillonen til det halve. Rist frøene på en tør pande. Hak muslingerne, og vend dem sammen med frø og muslingebouillon. Smag til med hvidvinseddike, salt og peber.

 Anret pighvarren i dybe tallerkener med de kogte kartofler omkring. Læg den varme muslingevinaigrette ovenpå. Pynt evt. med dild, estragon og kørvel.

Restaurant Babette


Kildemarksvej 5

4760 Vordingborg

55 34 30 30

babette@pc.dk